Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Odense Radikale Venstre

Anne Skau Styrishave - folketingskandidat i Odense vest

Jeg har en vision for Danmark. Vi skal være verdens mest bæredygtige samfund. Verdens grønneste samfund. Vi skal lede verden og skabe bæredygtige løsninger med udgangspunkt i FN’s 17 Verdensmål. De er bæredygtige mål for klima, miljø, ligestilling, trivsel, mindre ulighed og stærke lokale initiativer. Jeg tror på, at vi med udgangspunkt i disse mål kan skabe et bæredygtigt samfund, som ikke kun er for os, men også for de mennesker, der kommer efter os.

Verdens grønneste samfund
Den grønne omstilling er vor tids største udfordring. Men for Danmark er det en mulighed for at tage ansvar og gå forrest. Vi skal være eksportører af grønne løsninger og grønne visioner. Det skal vi for de kommende generationers skyld, og for at sætte et grønt og bæredygtigt aftryk på verden. Vi skal samtidig beskytte vores natur. Og det skal vi gøre ved at indføre sprøjtefri zoner, og vi skal gøre det ved at stille langt højere krav til, hvad man må sprøjte med.

Uddannelse
Vi skal investere meget mere i uddannelse, fordi uddannelse skaber muligheder for danskerne. De nuværende besparelser går hårdt ud over kvaliteten. Det er en illusion, at man kan finde pengene ved at skære i unødvendig administration. Besparelserne er ødelæggende og skal stoppes. Men vi har også brug for nogle mere grundlæggende ændringer i vores uddannelsessystem. Vi skal gøre op med den nuværende præstationskultur, og belønne læring frem for præstation.

En ambitiøs psykiatri
Hver femte dansker kommer på et tidspunkt til at få ondt i sindet og et stort antal af unge mistrives. Alligevel er psykiatrien et af de mindst prioriterede områder. Psykiatrien mangler midler, viden og hænder. Vi har brug for en stærk, forebyggende indsats, så vi forhindrer, at børn og unge bliver syge, og vi har brug for en langsigtet, målrettet finansiering af psykiatrien. Og så har vi brug for at vores samfund rent faktisk er indrettet til de mennesker, som skal være i det.

Følg med på facebook.