Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Odense Radikale Venstre

En hyldest til ungdommen (del 1)

Grundlovstale 2021


-En hyldest til ungdommen


Min tale i dag kunne handle om demokrati, ligestilling, ytringsfrihed eller syriske flygtninge. Den handler dog om noget andet, og jeg har kaldt talen `en hyldest til min bys ungdom`.


 


Der er kun én sommer, hvor man er 18 år. Der er ingen spol-tilbage-knap, hvis noget kom i vejen. At være 18 år er ikke én Netflix-serie, hvor man kan se afsnittene en anden dag.


 


Alle I der voksne ved det - og kan huske det. Den sommer, hvor man forlod barndommen, oplevede den første voksne kærlighed, det voksne venskab og gik lykkelig hjem i natten i sommerkjole på bare fødder.


Den sommer man stod på spring uden bagtanker, uden en strategi, uden magtbegær, men alene med trangen til at udrette og være til.


 


Netop I, som er unge nu, har oplevet det seneste år anderledes, end nogen anden generation har gjort det.


 


I satte jeres liv på pause for at redde og beskytte de gamle, de sårbare og de syge. Det er meget stærkt. Når man er 45 eller 65, så er der ikke længere så stor forskel på fødselsdagene, juleaftnerne og  sommerferierne.


 


Men når man er 18 eller 19, kommer den sommer, hvor man stråler, den sommer, hvor man springer ud som voksen. Og den kommer bare ikke igen.


 


Hver dag tager jeg beslutninger for unge i denne by. Og gør det med al min forstand og af hele mit hjerte, og i virkeligheden er min opgave ganske enkel.


 


Jeg skal indrette livet og byen omkring de unge, så de kan tænke, tage ansvar og handle, så de vokser op med frihedsrettighederne i baglommen og i ånden af folkeskolens formålsparagraf om åndsfrihed.  - Så de tankes op med mod, nysgerrighed, tolerance og selvtillid.


 


Men i år har jeg har savnet jer unge i mit arbejde. Elevrådet, skolebesøgene, jeres stemmer og liv i bybilledet og ikke mindst radikal ungdom i tilhørerlogerne på rådhuset.


 


 


Jeg har savnet alt det, I kommer med; håbet, modet, energien, vildskaben, uskylden, og skrøbeligheden. For hvor er jeg i virkeligheden afhængig af jer. I tager, med jeres umiddelbarhed, humør og ærlighed, det voksen-kedelige og voksen-pinlige ud af situationen.


 


I denne uge blev et af Odenses elevråd kåret til årets elevråd i Danmark. Det er jeg naturligvis stolt af, for jeg har prioriteret elevdemokratiet og ungedemokratiet i Odense.


 


Da nedlukningen for alvor trak tænder ud, kom fælleselevrådet og bad om at måtte lave en kampagne, der skulle hedde ”Vi gør det alligevel”.


 


Først troede jeg, at det var et oprør mod alle Coronareglerne, at nu ville de se stort på retningslinjerne og leve livet, men det var faktisk det modsatte.


(Fortsætter i næste artikel)