Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Odense Radikale Venstre

Ny arkitekturstrategi



I denne uge vedtager Odense en arkitekturstrategi - kedeligt, nej rigtig vigtigt.


For det handler om byens sjæl. En by er levende, når man kan se, at mennesker har boet og arbejdet her i århundreder. En by er levende, når den tør stå ved, hvem den er, - sin fortid og sine drømme. En by er levende, når den giver sin arv, visdom og sjæl videre til byens børn, så ikke de skal gå historieløse ud i verden. Samtidig med at byen er den trygge ramme om familiernes liv, giver den ungdommen luft under vingerne. Arkitektur handler ikke bare om den enkelte bygning og hvilke materialer den er bygget af. Arkitektur handler om stemninger og derfor også om tryghed, glæde, mod, kreativitet, gæstfrihed og meget mere.



Jeg ønskede mig en stadsarkitekt. Det fik vi ikke, men vi kom til at tale rigtig meget om arkitektur, og blev undervejs også klar over, at det er ind svær størrelse at indfange. Det synes jeg arkitekturstrategien har formået. Og hvis man skal lægge et eneste ord ned over strategien er det kvalitet. At bygge med kvalitet, at bevare det der har kvalitet, at tilføre kvalitet og skabe kvalitet i menneskers liv i og udenfor bygningerne.


Nu er det op til os at efterleve strategien også i svære tider, eller når en investorer presser på.


Det er dem, der er voksne nu, altså os, der skal tage ansvar for, at vi ikke bygger noget som vi hurtigt bliver kede af, og som vores børn skal slås med efterfølgende. Vi skal passe på ikke at slette alle spor af fortiden i ønsket om en pæn og friseret by (og natur). Odense skal være en by, som man kan se og mærke. Føle sig godt tilpas i og blive modig af at bo i. Mærke på en gang nærheden til andre men også friheden og udsynet.