Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Odense Radikale Venstre

Radikale folketingskandidater klar til valg

Folketingsvalget rykker nærmere dag for dag. Hvornår valget kommer ved kun Statsministeren. I Odense er vores tre folketingskandidater klar til valget. Her kan du lære Rasmus, Camilla og Anne nærmere at kende.

Rasmus Helveg Petersen – Odense Syd
Danmark har brug for en ny retning. Som medlem af Folketinget vil jeg sammen med borgere, institutioner og erhvervsliv finde rigtige løsninger på virkelige problemer. Vi skal sætte yderligere fart på den grønne omstilling og finde løsninger på de klimamæssige udfordringer i landbruget og transporten. Vi skal styrke den sociale sammenhængskraft i Danmark og gøre mere for at inkludere de mennesker, der i dag oplever at stå uden for fællesskabet. Og så er der behov for at styrke det europæiske samarbejde.

Læs mere om Rasmus her eller følg ham på Facebook.

Camilla Hersom – Odense Øst
Mit grundsynspunkt er, at alle mennesker har ret til at være herrer i deres eget liv og jeg tror på, at samfund kan indrettes, så det bliver muligt. Det kræver en stærk og moderne velfærdsstat og at vi er opmærksomme på den retning udviklingen tager. Jeg er optaget af forebyggelse både når det gælder vores fysiske og mentale trivsel. Vi har behov for en diskussion om, hvordan vi indretter vores samfund, så vi alle kan trives i det. Det er helt nødvendigt at vi får standset den dramatiske stigning i antallet af unge, der mistrives og er psykisk sårbare.

Læs mere om Camilla her eller følg hende på Facebook.

Anne Skau Styrishave – Odense Vest
Jeg har en vision for Danmark. Vi skal være verdens mest bæredygtige samfund. Verdens grønneste samfund. Vi skal lede verden og skabe bæredygtige løsninger med udgangspunkt i FN’s 17 Verdensmål. De er bæredygtige mål for klima, miljø, ligestilling, trivsel, mindre ulighed og stærke lokale initiativer. Jeg tror på, at vi med udgangspunkt i disse mål kan skabe et bæredygtigt samfund, som ikke kun er for os, men også for de mennesker, der kommer efter os.

Læs mere om Anne her eller følg hende på Facebook.