Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Odense Radikale Venstre

Susanne Crawleys tale om ny Skolestruktur i Vollsmose

Om godt en uge starter ca. 2000 børn i Odenses forårs SFO'er. Det er et nyt kapital i børnenes liv, og deres familier starter et liv med nye børn, nye forældre og nye voksner på en ny matrikel. - Børnehavernes kendte rutiner erstattes af skolens liv, Børn fra vores 126 børnehuse og de private samles i nye fællesskaber på skolematriklerne. Forventningerne er store, men også utrygheden om det nye, der venter. - Sådan er det i hele byen, men i Vollsmose er det dog en smule anderledes, end det plejer, hvis vi følger Børn- og Ungeudvalgets beslutning i dag.- I år vil alle børn starte i Abildgaardsskolens forårs-SFO. Det sker som følge af den planlagte skolesammenlægning med H.C.Andersen skolen. Åbningen markerer en start på det nye Vollsmose. - Jeg ved der er delte meninger om Vollsmoseplanen - også - så delte, at nogen har valgt at forlade den. - Selv er jeg ikke fan af nedrivningerne, og sætningen om at skulle arbejde imod kønsopdelt svømmeundervisning synes absurd i den store sammenhæng. Og selve tone i skriftet ville have afspejlet noget mere reelt og kærlighed til de mennesker det handler, hvis jeg havde valgt alle ordene.


Jeg kan huske, at jeg engang i Egeparken ved præsentationen af Vollsmoseplanen sagde, at jeg så det som min opgave, at have øjnene for alle børnene, uanset om de skulle blive i Vollsmose eller flytte og uanset en ghettoplan, som jeg og mit parti ikke var enige i bommen, var ønsket om at skabset en ghettoplan, som jeg og mit parti ikke var enige i. som også udfordrede mig. Jeg vidste, det ville blive en uhyre svær balancegang, at nogle ville føle sig svigtet, blive vrede - at jeg havde tabt sutten og beskylde mig for at have mistet mit kompas. Men jeg vidste også, det ikke var en mulighed at kaste ansvaret fra mig. Jeg måtte stille op den den bom og gå turen, der kunne gabe over alle de forskellige synspunkter, ideologier, holdninger, drømme og ønsker samt aftalerne og lovgivningen. Det der skulle holde mig på bommen, var ønsket om at skabe en by, som er for alle ALLE BØRN og forældre. En by, hvor alle får de samme muligheder på trods af demografisk udfordringer, social forhodl, en til tider håbløs lovgivning og en økonomi, som slet ikke rækker.Det  var ikke en mulighed at sige, at det kunne ikke lade sig gøre, at begrænsningerne var for store, fordi børnelivene er for vigtige til ikke at ville gøre det bedre. - For lige nu har børnene ikke de samme muligheder. Der er ulighede i vores by, som man godt kan ignorere og isolere, sådan som det har været gjort i årevis. Men uligheden er de, og den forsvinder ikke, fordi vi lader tiden gå og lukker øjene, og lader alt forblive, som det altid har været. - Jeg har prøvet at føre denne debat om skolesamlægningen uden at "shame" Vollsmoses børn, voksne og medarbejdere, for jeg holder virkelig af dem alle. Men tallene gør indtryk på mig, ligesom historierne om negativ social kontrol, eller en tur gennem centret i dagtimerne gør det.


Det bliver ikke nemt, men jeg tror, at vi kan, under overskrifterne flagskib, fremtidens talent og en moderne fortolkning Det gør indtryk, når jeg taler med lærere, pædagoger, sundhedssygeplejersker, skoleledere, skolepedeller pg skolepsykologer, fraskilte mødre, mødre med mange børn, mødre uden uddannelse, eller mærker mændenes ensomhed og manglende fodfæste eller tro på, at der er brug for dem. - For sådan behøver det ikke at være, men sådan vil det være, hvis ikke vi 29 tager de beslutninger, der gør det anderledes. - Det har vi prøvet før, det her med at tage beslutninger, hvor resultater og betydninger først manifesterer sig mange år efter. - Som fx da vi besluttede at lukke Thomas B Thriges Gade, bygge en letbane, sælge Naturgassen osv. Det er svært at besidde roen og bevare troen på beslutningerne, når kritikken vælter ind. Men det er faktik vores job. Det er os, der skal være først modige og så rolige.


I dag tager vi forhåbentlig en lille beslutning i en større plan, som handler om meget mere end at fusionere 2 skole med faldende elevtal og manglende opbakning af kvarterets forældre. - Folkeskolen er en af grundstøtterne i vores samfund, og den er truet, både i Vollsmose, men også andre steder i byen. Som jeg ser det, risikerer vi at miste det Danmark, som vi kender og elsker, hvis ikke de fleste børn har gået i en folkeskole. Det er her, sammenhængningskraften bliver født. - Derfor er det for mig helt nødvendigt at skabe en skole, som familierne vælger. Både dem, der bor der nu, men også de nye familier der flytter til. - For mig er der ikke andre veje end at gøre Vollsmose til byens bedste.


Fordi hvad er mere oplagt end at lægge byens bedste skole kige præcis der, hvor flere børn end resten af Odense har det svært?