Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Odense Radikale Venstre

Susanne Crawleys tale ved 2. behandling af Odense Kommunes budget for 2020

”Hør dette unge mænd og kvinder overalt, og forkynd det til alle: Jorden er jeres og al dens rigdom med. Vær venlige, men bestemte. Der er brug jer mere end nogensinde før. Tag forandringens kappe på, thi dette er jeres tid.”

Citatet er fra omkring 1898 og tilhører Winston Churchill, men er mere aktuelt end nogensinde før. For vi behøver håb for og tro på fremtiden som de unge. Derfor åbner dette citat min tale.


Odense Kommune og byens folk er ikke to adskilte størrelser. Vi er hinanden - vi er byen. En by med en bymidte og forstæder. En by med land, vand, kultur og bygninger og veje, virksomheder og foreninger, der alt sammen danner rammen om menneskers liv. Babyerne, børnene, de unge, de voksne og de gamle.


Vi 29 er også borgere, men har det særlige privilegie at træffe beslutningerne, skabe rammerne. Det er vi blevet betroet. Vi holder folkets håb i vore hænder. Og for nogle, er vi de eneste, de har at betro deres håb til.


Og derfor skal det også nævnes, at forud for det budget, som vi i dag vedtager, har et flertal valgt at sætte skatten op. Og vi har valgt at bruge pengene på folkeskolens opgave med rumme de fleste på en god måde for hele klassefællesskabet - som det ene. Som det andet vil vi nu begynde den lange, dyre rejse tilbage til mad lavet i køkkenerne på plejehjemmene.


Vi bruger skattestigningen på de gamle og de børn, der har allermest brug for fællesskabets hjælp. Det synes jeg, at vi kan være stolte af. Og til jer der ikke er med i forliget: Det må I da også glædes over.


Det særlige ved Odense bliver mere og mere tydeligt, og vi taler med stigende stolthed om det. Med løftet hoved og rank ryg siger vi: Det er os med Tinderbox, det er os med H.C. Andersen, det er os med robotterne.


Eller det er os med borgerrådet og Verdensmåls Udvalget. Eller det er os med Magiske Dage, det er os der giver hjemløse tag over hovedet, det er os med børnene i robotbyen, det er os med generationspagten, og det er os, der har lavet den sejeste lokalaftale med vores bys lærere.


Og efter dette budget kan vi føje nogle ting til listen, som vi og byens folk kan være stolte af. Nu kan vi sige;



  • Det er os der tager vare om de mest udsatte børn og unge, både ude i klasserne i folkeskolen og i børnehusene, men også i det daglige liv. Vi har indført en fattigdomsgrænse, så vi kan følge med i udviklingen og sætte ind, når nogen har brug for det

  • Det er os, der er på forkant med demografien. Vi går i gang med at sikre os, så der er de medarbejdere, der skal løfte opgaven, og de rigtige bygninger at gøre det i.

  • Det er os der sætter folkeskolen i spidsen for udviklingen af vore lokalområder. Der skal være liv og fællesskab i mange flere af døgnets timer med fx fællesspisning, foredrag foreninger og ja kun fantasien sætter en grænse for mulighederne. For hvad er mere naturligt, end at vores vigtigste demokratiske institution er omdrejningspunkt for bydelenes liv.

  • Det er os med bæredygtigt byggeri, hvor vores byggepladser bliver kravlegårde eller start-up hubs for grønne teknologier. Vi har givet et bæredygtighedsløfte til byens virksomheder, foreninger og uddannelser.

  • Det er os, der rejser en helt ny skov, fordi flere træer er noget af det bedste, man kan gøre på en klimadagsorden og for at beskytte vores grundvand. Det fremmer biodiversiteten og giver – en til tider tiltrængt - ro til os mennesker, der lever i en hektisk hverdag.

  • Det er os, der er gået i gang med at forberede letbane 2, fordi vi ved, at det skal til for at lykkes med den grønne omstilling, for at håndtere trængslen og støjen, for at lykkes med Vollsmose og det gamle OUH, og helt personligt er jeg allerede begyndt at tænke på letbane 3 og 4 til henholdsvis havnen/lufthavnen og Lindø/Kerteminde.

  • Det er os med socialøkonomiske virksomheder og andre modeller, så alle kan bidrage - også dem der ikke passer ind i de sædvanlige skabeloner for eller forestillinger om, hvad et arbejde er.

  • Det er os, der forstår, at hverken vækst eller velfærd kan stå alene, og vi forstår, at vi kan vækste på ryggen af den grønne dagsorden.

  • Det er os med den demokratiske samtale og - dette her synes jeg selv er ret vildt efter jeg ved ikke hvor mange Hal Koch-citater: Nu gør vi det. Nu bliver vi dem, der praktiserer, at demokrati er samtale. Vi lægger ikke vores ansvar fra os, men lader beslutningerne kvalificere af dem, der er tæt på hverdagen i børnehusene, på plejehjemmene, i bydelene.


Vi kommer selvfølgelig til at tage beslutninger, der ikke er populære, for den demokratiske samtale er ikke det samme som et tag-selv-bord eller en ønskeseddel, man kan sende til byrådet. Det er stadig os, der har ansvaret og skal beslutte. Det er stadig os, der har ansvaret for at tage gode og kvalificerede beslutninger for de fleste, og ikke kun for dem med de største stemmer.


SÅ! - Det er stadig os, der holder håbet i vores hænder, både for dem der er dygtige til at involvere sig i byens liv, men også for dem, der bare har nok at gøre med at få hverdagen til at hænge sammen.


Håbet er for mig det vigtigste for os som mennesker og os som by. Det er måske den allervigtigste ingrediens, når vi udvikler byen


En by med håb er nemlig kendetegnet ved, at den tør tage svære beslutninger, som rækker ud over en valgperiode og ud over kommunegrænsen. Beslutninger, man ikke altid bliver rockstjerner af. Med håb og politisk mod kommer dygtige beslutninger, som vi ikke altid kan vise resultaterne af med det samme.


Derfor er jeg glad for, at flere nu kan se konturerne af den by, vi skaber. Mennesker, der tidligere var modstandere af letbanen og lukningen af Thomas B. Thriges Gade, skifter mening. Mennesker, der syntes, at den grønne omstilling var forbeholdt hippier og klimatosser, kan se, at man kan vækste på den grønne dagsorden, og at det er helt nødvendigt at passe på kloden. Og mennesker, der før så arbejdet med forebyggelse og dannelse, som noget man kunne rode med i en børn- og ungeforvaltning, forstår nu, at det er byens fremtid, der er på spil.


Winston Churchill skrev ordene, jeg læste op i starten af talen, da han var 24 år. Han døde 90 år gammel i 1965 få kilometer fra, hvor jeg 10 dage senere blev født, og jeg har altid følt mig forpligtet af hans mod, håb og et liv, han med hele sit hjerte og al sin forstand tog det ansvar og løste den opgave han kunne.


Med budgetforlig 2020 tager vi forandringens kappe på, og vi kan bære den med stolthed, for med investering i de unge, de sårbare og den grønne opstilling, den grønne vækst, byens transformation, og ikke mindst demokratiet, så har vi forvaltet det håb, vi bar og stadig bærer i vore hænder, med hele vores hjerte og al vores forstand.


Det Radikale Venstre er glade og stemmer for budgettet.