Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Odense Radikale Venstre

Susannes Hjørne

I disse dage går alle mine timer med at håndtere Corona situationen. Vi har på få dage skullet lukke skoler og dagtilbud, reducere tandpleje og sundhedspleje til et minimum, så kun akutte situationer behandles. Vi har oprettet nødpasning, og fundet ud af hvordan møder afvikles virtuelt over skype. Kollegerne i Ældre- og handicapforvaltningen oplever stort sygefravær, og vi arbejder lige nu på at opgaver kan varetages på tværs af forvaltninger og faggrænser. I dag har vi vedtaget en hjælpepakke til byens erhvervsliv, som fx handler om at betale regninger straks, fremrykke anlægsprojekter mm.


Jeg behøver næppe at sige, at alle udviser stort samfundssind og knokler i døgndrift. Jeg er stolt af både mine chefer og medarbejdere, men også af mine politiske kolleger.


Møderne i KPU er aflyst indtil videre, men jeg tænker at en mindre gruppe i KPU kan finde ud af at mødes på skype, hvis der er vigtige beslutninger at tage og vigtige sager at drøfte. Kontakt mig endelig, hvis I synes der er noget jeg bør gøre.