Susannes tale om udviklingen af havnen | Odense Radikale Venstre

Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Odense Radikale Venstre

Susannes tale om udviklingen af havnen

Det gør mig glad, at interessen for at udvikle havnen er stærk, ikke mindst fordi vi ved at bygge, renovere og udvikle på havnen, er med til at gøre midtbyen til et mere attraktivt sted at bo og leve.



Tidligere vendte havnen i Odense som i mange andre byer ryggen til resten af byen. Det var ikke et sted, man kom, med mindre man arbejdede dernede eller havde et ærinde.



I dag er havnen blevet et aktiv på en langt mere imødekommende facon. Flere og flere både unge og gamle mennesker bosætter sig på havnen, hvor der også dukker flere og flere fritidsaktiviteter op.

Uddannelsesinstitutionerne er der allerede, og det kommende streetfood-marked i Storms Pakhus er helt bogstaveligt med til at binde midtbyen sammen med havnen.



Jeg vil dog i den forbindelse ikke undlade at gøre opmærksom på, at vi mangler en folkeskole i midtbyen.



Vi har adskillige skønne gamle privatskoler i centrum, og det er jeg som radikal glad for. Det skal vi have plads til, men vi mangler, en byens folkeskole som det primære skolevalg.



Jeg har sagt dette i ti år snart, og nu er vi der, hvor vi, hvis vi skal være en attraktiv by for småbørnsfamilier, og hvis havnen også skal være det, må begynde at gøre noget ved det.



Om det skal være en helt ny skolebygning eller noget vi laver i en bygning, vi allerede har, er ikke det vigtigste, men i gang skal vi altså.

Skolen er noget af det første en familie interesserer sig for, når de skal bosætte sig. Det kan vi bare spørge ejendomsmæglerne om.



Jeg synes, byen fortjener en stor moderne folkeskole i tillæg til at det andet, vi gør på havnen.