Susannes tale ved 2. behandling af budgettet for 2018 | Odense Radikale Venstre

Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Odense Radikale Venstre

Susannes tale ved 2. behandling af budgettet for 2018

I 1983 var der en dansk mand, der sagde dette i et TV interview: ”hvad er et menneske? Og hvad er meningen med menneskelivet. Det kunne være starten på en politik! Hvis ikke vore parlamentarisk valgte politikere kan finde ud af - og har evne til - at svare på dette, så kommer der en dag en gal fantast og gør det, og så ved vi, hvor galt det kan gå”……


Det er, for Det Radikale Venstre, hvad et budget også må handle om. Det er her, vi prøver at svare på ham mandens spørgsmål. Det er her, vi gør nogle valg.


Vi kan vælge at tro på fremtiden og skabe rammerne for den næste generation. Vi kan tage de valg, der giver håb, muligheder og lighed for dem, der er børn, unge og voksne lige nu. Og vi kan vælge at prioritere at passe på vores natur. 


Og det er netop sådan et budget, vi har lavet. Et budget for mennesker og for naturen.


I min tale under førstebehandlingen gjorde jeg en del ud af væksten, for godt nok er dette budget, et budget der prioriterer velfærd, men ikke på bekostning af væksten. Det er det geniale ved skattestigningen.


Jeg gjorde også noget ud af at fortælle, at væksten skal være bæredygtig og være med til at løfte FN’s Verdensmål. Derfor er det glædeligt, at vi nedsætter et § 17.4 udvalg til at skrive en ny bæredygtighedspolitik med Verdensmålene som reference. Jeg bemærker mig også, at Statsministeren henover weekenden er blevet tilhænger af et grønt erhvervsliv.


For de små har vi, lige som sidste år, tilgodeset vore børnehuse. Men i år har vi også set til dagplejen, og det er jeg glad for.


I Odense har vi for de alleryngste to forskellige tilbud, nemlig dagpleje og vuggestue.


Jeg ved, at der tidligere har været uens holdninger til, om de to tilbud er lige gode. Men lad mig sige, at begge steder kan man trygt aflevere sit barn. Og en god dagpleje gør vi i dette budget bedre med flere dagplejepædagoger og mere uddannelse.


De lidt større børn går i børnehave, og de kan se frem til at møde flere voksne, der kan fortsætte det gode arbejde med sprog, dannelse og rettidighed.


Og så er der Folkeskolen, et af mine hjertebørn. Folkeskolens formålsparagraf er en af de vigtigste lovtekster i Danmark. Det er også en af de smukkeste. Hør bare de sidste to sætninger: ”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”


Jeg synes simpelthen stadig det holder, og det er svaret på, hvorfor vi sender vore børn i skole.


Derfor glæder det mig også, at det har været muligt, at prioritere folkeskolen, så den kan arbejde med den store brede opgave. Men lige så meget glæder det mig, at vi har lagt vægt på udsatte børns skolegang ud fra en tro på, at hvis vi tilfører almensystemet flere voksne, kan vi gøre det bedre for børnene tidligere. Måske før barnet ”bliver en sag” og selv får bevidstheden om, at de har et problem.


Det glæder mig også, at vi endelig har kunnet give børnene på mellemtrinnet en chromebook. Det har længe undret mig, at det skulle være så svært. Det er altså et nødvendigt arbejdsredskab i en moderne verden.


Og når vi om lidt, forhåbentlig, vedtager vores uddannelsespolitik, vil det også af den fremgå, at vi uddanner til verdensklasse. Derfor tilfører vi også midler, så vore børn tidligt møder den teknologiske verden.


Jeg ser ikke for mig, at vi nu ruller et bestemt koncept ud over alle skoler og børnehaver, og indkøber den samme robot til alle. Vi skal jo netop være et laboratorium, hvor virksomhederne kan afprøve løsninger, der endnu ikke har ramt markedet, og på den måde støtte væksten i byen.


Det har i øvrigt aldrig forløbet heldigt at pakke Folkeskolen ind i et bestemt koncept. Politikere skal sætte en retning og skabe rammere, det er de valgt til, men den enkelte skole skal selv fylde dem ud.


Der er i budgettet afsat penge til forsøg med mad på plejehjemmene, og det er en start, men jeg tror ikke, vi er færdige med at tale om det endnu.


Efter min mening var det en fejl at bygge et centralkøkken med den hensigt at lave mad til plejehjemmene. Køkkenet kommer aldrig til at erstatte det køkken, der er i et hjem. For et køkken er jo i de fleste hjem meget mere, end det sted vi laver mad. Det er et rum, hvor vi er sammen om dagen der gik, eller dagen der kommer, og hvor duftene og lydende gør os trygge. Måltidet handler ikke bare om ernæring, det handler om samvær med andre og det handler om æstetik.


Og for nogle handler det blot om en duft eller en lyd, der skaber en stemning af noget kendt for et menneske, der ikke længere ved, hvor det er, eller kan definere sig selv i forhold til omverdenen.


Jeg tror vi kommer til at bevæge os ud på en lang sej rejse tilbage til køkkener på vore plejehjem.


I øvrigt synes jeg ikke, vi skal begrænse os til at lave køkkener på plejehjemmene, som alene laver mad til dem, der bor der. Det må også gerne udvikle sig til at være et køkken for lokalområdet, et sted hvor generationerne spiser sammen.


Vi har i budgettet valgt at prioritere generationsfællesskabet. For mig er generationsfællesskabet ikke noget, der udfolder sig i en konstrueret virkelighed. Det er noget, der sker på gaderne, hvor vi bor, og i de familier vi lever.


Det handler ikke om, at hver anden torsdag klokken 9.30 kører vuggestuen over til plejehjemmet og leger i spisestuen en times tid, og så kører de hjem igen. Nej det handler om, at en mor på barsel går over på plejehjemmet og får lidt at drikke og spise, mens hun ammer sit barn, eller far tager ungerne med over og spiser i det lokale køkken, den dag mor har aftenvagt.


For i Odense er mennesker det vigtigste. Det handler om at give flere mennesker flere muligheder, hvad enten man er 0 år eller 90 år. Måske også flere muligheder end vi selv havde.


Og det kræver, at man har modet til at se ind i fremtiden, se mulighederne i fremtiden og ikke være bange for den.


For vi skal ikke stille os tilfredse med, at det var bedre i gamle dage. Vi skal gøre det bedre end det. Det tror jeg, er meningen med menneskelivet. At græde, svede og bløde for den næste generation i Odense, i Danmark og i Verden.


Hvis nogen, i øvrigt, kan gætte, hvem det var, der i sin tid sagde: ”hvad er et menneske? og hvad er meningen med menneskelivet? giver jeg en drink efter byrådsmødet”.